Tag

Ledelse

Browsing

Ledelse i tider med usikkerhed og uforudsigelighed (Del 1 – identificer det rigtige problem)

Corona udfordrer ledere verden over. Lige nu ved vi ikke, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Er du agil som leder? Der er forskel på hvad, hvad der er god ledelse i rolige og sikre tider sammenlignet med ledelse i tider, der er usikre og i hastig forandring. Som executive coach, holder jeg mange foredrag om agil ledelse og coacher ledere i multinationale virksomheder, som Novo og Carlsberg i at være mere agile. Derfor vil jeg i denne artikel give dig indsigt i forskellen på adaptiv og tekniske problemer, fordi det ofte allerede er ved diagnosticeringen af problemstillingen, at man kan gå forkert i byen som leder, hvis man ikke er agil. Specielt, når der er usikkerhed omkring, i hvilken retning markedet og verdenen som sådan vil gå.

Jeg arbejder med meget kompetente mennesker gennem mit virke. Og de mennesker, som jeg coacher, er ledere i multinationale organisationer. Langt de fleste af disse ledere har meget høj faglighed, og det jeg kalder tekniske kompetencer. Det er netop det, der har gjort dem succesfulde og sikret dem den lederposition, de har i dag. Noget, der er repræsentativt for de fleste i denne gruppe af ledere.  

Vil du hellere læse artiklen på engelsk? Så kan du finde den her

Vi har et stort fokus på at lukke hullerne 

For mange ledere er minimering af risici og usikkerhed en vigtig del eller selve kernen i ledelse. Nogle gange bliver løsningen at hyre konsulenter, der kommer med en detaljeret step by step proces, som har det formål at lukke hullerne. Men til stor frustration virker det ikke altid – særligt ikke i denne tid. For ingen ved med sikkerhed, hvor tingene bærer hen i disse tider, og derfor kan det blive temmelig fejlslået at tage en teknisk tilgang til en udfordring, som rent faktisk er adaptiv.  Nogle gange er løsningen ikke at lukke hullerne, men at kigge dybt ned i dem sammen med sine medarbejdere. 

Så er din udfordring teknisk eller adaptiv? 

Der er forskel på en adaptiv og en teknisk udfordring. Derfor er det meget vigtigt at kunne skelne og forstå, hvordan de adskiller sig fra hinanden, så udfordringen kan blive løst, og forandringen kan ske. Her byder Ron Heifetz and Marty Linsky, forskere på Harvard University, ind med meget nyttig viden. De har identificeret to typer af udfordringer, når der skal ske forandringer. Disse er: adaptive og tekniske udfordringer.  

Adapativ eller teknisk udfordring
Der er forskel på adaptive og tekniske udfordringer. Det er meget vigtigt at forstå, hvordan de adskiller sig fra hinanden for at kunne lede på usikker grund, være agil, og dermed løse udfordringerne, så forandringen sker.

Kort sagt, en teknisk udfordring defineres som, at den kan løses ved en kendt process, hvorimod en adaptiv udfordring kræver udforskning og ny læring. Man kan skelne mellem udfordringer ved at stille sig selv spørgsmålet: “Står problem definitionen, løsningen og planen for implementeringen klart?” Hvis ja – så kan det være en teknisk udfordring. I modsætning til den adaptive udfordring. De opstår ofte, når der er skred eller usikkerhed i omgivelserne. Det kan være, når der er forandringer i markederne, når der er force major, sådan som vi oplever med Corona, eller når man er ved at blive disrupted. Her må der bruges tid på at udforske, hvad problemstillingen egentligt er. Prøve sig frem med nye løsninger og involvere de medarbejdere, der i praksis er tæt på problemstillingen i at løse den. Det kan kræve, at nogle skal arbejde uden for deres komfort zone – for både proces og indhold vil være nyt og uprøvet.  

De fleste af vores daglige udfordringer er en kombination af at være tekniske og adaptive. Derfor skal man huske, at det kun at tage en teknisk tilgang til et problem, ikke altid vil løse dine problemer. Måske har du allerede opdaget, at de samme udfordringer bliver ved med at komme igen. Det kunne jo være, at det ville ændre sig, hvis du er agil og prøver den adaptive tilgang af på problemstillingen. Hvad tror du, der kunne komme ud af det? Hvad er det værste, der kunne ske ved at prøve?  

Den adaptive tilgang – agil ledelse

Det at påtage sig den adaptive tilgang kræver ny læring og eksperimentering. Det kræver også, at handlingen skal ske i organisationen i stedet for at have en ekstern udbyder, der løser problemet. Her kræver det af lederen, at de kan udfordre og empower de mennesker i organisationen, som er tættest på problemet, så de kan udforske nye veje mod en løsning. De skal udvikle nye kompetencer og nye måder at opfatte og se problemet på. Det kan endda også betyde, at de skal udvikle nye mentale modeller. Se med her, hvor jeg forklarer om den adaptive tilgang.

Udfordring nr 1 – et agilt mindset.

Måden vi ser verdenen på, er gennem vores mentale modeller. Vi har alle unikke mentale modeller. Det er, hvad jeg kalder: programmeringen af din hjerne.  

Det sværeste er ikke at lære nye kompetencer og måder at se ting på, men det at aflære det, der plejede at være det rigtige at gøre. 

Prøv at forestille dig, at din hjerne er en computer – at du er født med en hard drive. Igennem hele din opvækst lærer du om verden. I begyndelsen er du udforskende og legesyg indtil du lærer, hvad der er rigtigt og forkert. Dette bliver dit første sæt af programmer. Men det slutter ikke med barndommen. Alle dine erfaringer, og særligt dit første vigtige job som leder, former, hvordan du løser udfordringer, og hvordan du er som leder. Disse erfaringer bliver til nye programmer. I den kontekst, hvor disse programmer blev lagret, gav de i allerhøjeste grad mening og de var sikkert det bedste at gøre. Men nu hvor konteksten har forandret sig, og du kører på autopilot, bliver spørgsmålet: “Er det, det rigtige program og tilgang, som du fører? Det sværeste er ikke at lære nye kompetencer og måder at se ting på, men det at aflære det, der plejede at være det rigtige at gøre. Hvad er den første af dine sandhed’er, som du kunne opgive for at kunne se verdenen på en ny måde og blive en endnu bedre ledere i disse tider med så stor usikkerhed?

Hvis du gerne vil følge med, når jeg skriver nye artikler, eller have invitationer til relevante events, så skriv dig på min mailliste her. Du er også meget velkommen til at skrive mig en mail på hello@josefinecampbell.com

De næste artikler kommer til at bygge på denne. Jeg vil blandt andet skrive mere om forskellen på at lede i tider med stabilitet og tider med uforudsigelighed og usikkerhed.

Læs om Josefine Campbell foredrag om agil ledelse her. 

Bliv agil med en kampklar hjerne

Mere agilitet er svaret på flere af de udfordringer, som mange ledere møder i en hverdag med forandringer, innovation, ny teknologi og stress. Du kan lede mere agilt, men hvis du ikke også øger din individuelle agilitet, er det svært for din organisation for alvor at blive agil og / eller innovere.

Der er sådan set ikke noget nyt i agil ledelse. Igennem flere årtier har forskere (Weick (1976), Mintzberg (1985),  Hamel (2006) ) diskuteret nye og mere fleksible organisationsformer. Det nye er at agil ledelse også kræver at du som leder er agil.

Du kan også læse den engelske version af artiklen her.

Du har måske mødt en leder, der – for at minimere risici – har lukket ned for et ellers succesfuldt projekt. Ganske enkelt, fordi der har været for mange ubekendte faktorer, og det har været for svært at forudsige og kontrollere udfaldet. Måske har du selv gjort det.

Det er det helt rigtige at gøre i et stabilt miljø, hvor man kan forudse kundernes adfærd mere end 18 måneder frem, hvor man ikke er i fare for at blive disruptet, hvor man ikke er truet af stress eller ny teknologi, og hvor succeser bliver skabt ved at gøre det samme, som man plejer. Men når omgivelserne er konstant foranderlige og uforudsigelig, er der brug for mere agil ledelse.

Med bevidst ledelse øger du high performance

Vi opdaterer hele tiden software på vores smartphones. Forestil dig din hjerne er i computer, der kan opgraderes. Når du øger din bevidsthed, får du et stærkere styresystem, der kan håndtere tungere programmer og mere grafik. En softwareopdatering er den metafor, vi bruger til at forklare, hvad bevidst ledelse går ud på. Bevidst ledelse er en vej til god ledelse, særligt i high performance miljøer.

Vi skal være klædt på til at håndtere kompleksitet

Til alle tider har vi lært at simplificere kommunikation, strategier og dét vi gør. Enkelthed har været en norm i mange virksomheder og blandt mange guru’er.  Vi har lært, at vi skal fokusere på én ting ad gangen i stedet for at sprede os over for meget. Men hvis du spørger Ledelsesekspert, Maiken Piil, så er svaret det modsatte. Du skal øge din kompleksitet, fordi du lever i en kompleks verden – og den skal du kunne adressere.

Hvad er en god leder, og hvordan udøver man god ledelse?

Denne artikel handler om, hvad god ledelse er og hvordan man er en god leder. Det er en introduktion, som er lavet med nye ledere i tankerne. Det er en basic intro til god ledelse. Men der er jo mange bud på hvad god ledelse er, hvad er dit?

Det er desværre helt normalt at blive leder uden nogen nærmere introduktionen til ledelseshåndværker. Så for mange, nye ledere er det en kæmpe udfordring at blive leder. Ledelse er heller ikke noget, man bare kan læse sig til. Ledelse er ikke noget, man blot er født til. Det er noget man skal lære og konstant øve sig på.

En introduktion og nogle gode råd, kan nogen gange være en stor hjælp. Så her er et bud på god ledelses fra os.

Kamphormonet adrenalin spiller dig et pus på jobbet

Vidste du, at risikoen for at du og dine kollegaer går rundt på jobbet og er høje på et urgammelt kamphormon, adrenalin er ret stor? Det er nemlig et stresshormon, der hedder adrenalin – og det påvirker både jeres adfærd, jeres beslutninger og hvad I er i stand til som virksomhed. I videoen her fortæller jeg lidt mere om adrenalin, og hvordan det hænger sammen med stress.

Hvad er tillid? Sådan er du en god leder.

I videoen diskuterer Exe. Coach Hanne Kierstein og jeg hvad hvad er tillid? Og hvad man som leder udøver god ledelse i sådan en situation.

Hvad er tillid?

Tillid er limen i effektiv moderne ledelse. Det er det der holder sammen på teams, det er det som gør det muligt at arbejde på distance, det er det som som giver en leder autoritet, og som gør medarbejdere forandringsparate. Exe. Coach Hanne Kirstein og Business Coach Josefine Campbell tager i videoen en snak om hvad tillid egentligt er, hvad den består af og hvordan man som leder opbygger tillid. 

Det kan være helt normalt at spørge sig selv hvad tillid er? Specielt når det mangler. Du har sikket prøvet hvordan det føles når der ikke er tillid. Forestil dig at din leder, eller medarbejder siger noget til dig, men du kan mærke at der er noget andet, som ikke bliver sagt. Hvordan føles det?

Hvad end motivet er, om det er i god mening eller ej, så får du en reaktion på det. For mange betyder det at spolehjernen går i gang og at tilliden til lederen bliver udfordret.  I værste fald bliver fokus flyttet fra arbejdet til tankemylder og din produktivitet går ned, eller der opstår konfliker. Lyder det stressende? Det kan det også være. Men det er der råd for.

Tre råd til lederen om ansættelsesamtalen

Hvordan sikrer jeg en effektiv ansættelsessamtale?

En kostbar process er ansættelsesprocessen. Specielt hvis den fejler. Det er en opgave som de fleste ledere bliver stillet overfor på et eller andet tidspunkt. Det er ikke alle som lykkes og fejlrekrutteringer er dyre og stressende. Men der er råd at hente, og denne video sætter fokus på, hvordan du som leder får en bedre ansættelsessamtale.