Tag

agil ledelse

Browsing

Ledelse i tider med usikkerhed og uforudsigelighed

Corona udfordrer ledere verden over. Lige nu ved vi ikke, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Er du agil som leder? Der er forskel på hvad, hvad der er god ledelse i rolige og sikre tider sammenlignet med ledelse i tider, der er usikre og i hastig forandring. Som executive coach, holder jeg mange foredrag om agil ledelse og coacher ledere i multinationale virksomheder, som Novo og Carlsberg i at være mere agile. Derfor vil jeg i denne artikel give dig indsigt i forskellen på adaptiv og tekniske problemer, fordi det ofte allerede er ved diagnosticeringen af problemstillingen, at man kan gå forkert i byen som leder, hvis man ikke er agil. Specielt, når der er usikkerhed omkring, i hvilken retning markedet og verdenen som sådan vil gå.

Bliv agil med en kampklar hjerne

Mere agilitet er svaret på flere af de udfordringer, som mange ledere møder i en hverdag med forandringer, innovation, ny teknologi og stress. Du kan lede mere agilt, men hvis du ikke også øger din individuelle agilitet, er det svært for din organisation for alvor at blive agil og / eller innovere.

Der er sådan set ikke noget nyt i agil ledelse. Igennem flere årtier har forskere (Weick (1976), Mintzberg (1985),  Hamel (2006) ) diskuteret nye og mere fleksible organisationsformer. Det nye er at agil ledelse også kræver at du som leder er agil.

Du kan også læse den engelske version af artiklen her.

Du har måske mødt en leder, der – for at minimere risici – har lukket ned for et ellers succesfuldt projekt. Ganske enkelt, fordi der har været for mange ubekendte faktorer, og det har været for svært at forudsige og kontrollere udfaldet. Måske har du selv gjort det.

Det er det helt rigtige at gøre i et stabilt miljø, hvor man kan forudse kundernes adfærd mere end 18 måneder frem, hvor man ikke er i fare for at blive disruptet, hvor man ikke er truet af stress eller ny teknologi, og hvor succeser bliver skabt ved at gøre det samme, som man plejer. Men når omgivelserne er konstant foranderlige og uforudsigelig, er der brug for mere agil ledelse.