Mange lederes beslutninger er styret af bias. Der findes ca. 200 forskellige former for bias. En bias er egentlig en beslutningsfejl. Det er en automatisk og ubevidst mekanisme i din måde at tage beslutninger på. Vi har alle et forskelligt niveau af bias, og de er også kontekst afhængige. Så på når du dribler med bolden på sportsbanen kan det være en slags bias, der påvirker dine beslutninger, og i salgsmøder har du nogle andre bias, som påvirker dine valg.

Jeg tog en snak med Sally Khallash (PhD) om, hvordan vi kan tage bedre beslutninger og minimere bias, for vi mennesker har et langt større potentiale, end det vi bruger. Sally Khallash er Behavioural Economist. 

Overdreven selvsikkerhed gør andre beslutninger dårligere

Overdreven selvsikkerhed gør andre beslutninger dårligere. I hvert fald hvis du ser på den research som Sally Khallash har fortaget. Sally har grupperet 200 bias i otte kategorier, som du vil kunne se, hvis du tager hendes test. Denne bias kendes også som moderen af alle bias, fordi den forstærker alle andre bias. F.eks er det, når du undervurderer, hvor lang tid noget tager.

Gratis bias test

Hvis du vil teste kvaliteten af en af jeres beslutninger, har Sally givet mig et link til en gratis test her. 

 

En længere version

I videoen her taler Sally Khallash og jeg om, hvordan man kan vurdere kvaliteten af en beslutning (3 min 13. – på engelsk). Vi har også lavet en længere version der omfatter hele vores samtale. Den er faktisk så interessant,  at den er de 21 minutter værd, og den er propfyldt med interessant information og værdifulde perspektiver, om hvordan beslutninger bliver tager i organisationer.

Bias i grupper

Blandt andet taler vi om, hvordan group think er en bias, der hindrer meget innovation i at opblomstre. Det skyldes, at mange mennesker ubevidst har en bias, der ikke vil skabe forstyrrelser i gruppen. Samtidig er group think en bias, der gør samarbejde mere fornøjeligt. Vi kan nemlig bedre lide folk, der ligner os selv.

7 ting du gøre for, at tage bedre beslutninger

I gennem vores samtale, kommer Sally Khallash og jeg på flere gode råd og perspektiver til, hvad man som leder eller ledelsesteam kan gøre for, at tage bedre beslutninger. Her er en liste med syv af dem.

  1. Du kan ændre dine bias, hvis du mentaltræner, eller du bliver bevidst om dine bias. Hele livet igennem kan du udvikle din hjerne og ændre din måde at tænke på. Det er blandt andet det jeg arbejder med i mine Exe. coaching forløb.
  2. Sally forslår også, at hvis I i gruppen kender hinandens bias, så kan I vælge en person til jobbet. Nogle gange er det f.eks en person med en høj bias for risiko, som er den rigtige til at lave analysen.
  3. En af de bias der spænder mest ben for ledere er at, vi er så fokuserede på det vi skal eller vil, at vi ikke får falsificeret vores antagelser. Her kan man enten bringe en kritiker ind i processen, eller man kan tage en pause – give sig selv plads til at være rolig, i stedet for fokuseret. På den måde får man adgang til en større del af sin hjerne.
  4. Tag ikke beslutninger, når du føler dig presset. Hvis du gør det, virker hele din hjerne ikke optimalt og alt for mange bias kommer i spil.
  5. Vær bevidst om hvilke følelser du har, for de påvirker også dine beslutninger.
  6. I stedet for at tænke på hvor I vil hen, så tænk over hvordan I vil komme derhen. Process betyder endnu mere end mål, når det handler om at tage beslutninger af høj kvalitet.
  7. Dobbelttjek med dig selv om du er overselvsikker, for hvis du kan komme denne bias til livs, påvirker det alle andre bias. Du kan blandt andet bruge worst case scenarios til det.

Jeg holder foredrag, coacher, rådgiver og underviser. Min vision er, at organisationer skaber langsigtet værdi, at alle ledere har et klart sind – og du vågner op med energi hver morgen.

Hvis du gerne vil opdateres, når jeg poster nye artikler og videoer, så skriv dig op på min mailingliste her. Din mail deles ikke med nogen, og det har fordele at være på listen. Blandt andet vil du modtage invitationer til events i Leaders Saloon hvor du får ny inspiration i refleksion med andre ledere.

Comments are closed.