Fokus vs. team-ånd

Dilemma: En leder i et globalt virtuelt team sætter stor pris på at chatte med hendes team om løst og fast – privat og professionelt. Alt i en stor pærevælling. Hun gør det for, at de skal føle sig som et team – på tværs af distancen. Hendes medarbejdere føler sig nødsaget til at deltage, selvom det er svært for dem at lave noget konkret arbejde imens. Fordi der midt i en historie om hendes nye hus, kommer en vigtig besked i forhold til deres arbejde. Så hvis man ikke er med i hyggechatten, får man ikke afgørende professionel information.

Ligesom i andre globale tech-organisationer, er der nok at lave for medarbejderne. De har faktisk svært ved at følge med. Når de skal chatte, kan de ikke fokusere og koncentrere sig om arbejdsopgaver.

Fokus er en mental tilstand

De tager ca. 20 min for hjernen at blive fokuseret og komme i dyb koncentration. Det betyder, at man skal bruge 20 min mere på at komme i samme fokuserede tilstand, når man bliver afbrudt af en chat, en mail notifikation, en kollega eller en SMS. Desuden bruger det mentalt energi at blive afbrudt. Mentalt energi er ikke en udtømmelig ressource. Ifølge forskning fra Cambridge Universitet bruger din hjerne  ca. 20% af vores samlede daglige energiforbrug. 

Digital team-ånd

Distanceledelse er en ledelsesdisciplin, der sætter mange ledere på prøve, fordi der er mindre plads til den løse hyggesnak på et conference call eller en mail. Fordi det er hyggesnakken som binder folk sammen. Når vi ikke er sammen fysisk, mister vi også mange signaler fra hinanden. For ca. 90% af det vi siger, siger vi med kroppen. Lederen i et dilemma.

Digital ledelse

Digitalisering af vores arbejdsprocesser er en vej til øget produktivitet – men hvis vi ikke bruger vores værktøj rigtigt, falder vidensmedarbejdernes effektivitet. Menneskers evne til at koncentrere sig er faldende – blandt andet på grund af teknologiske forstyrrelser.

Flere og flere teams vil skulle arbejde sammen virtuelt, globalt, som dette team gør. Hvordan balancerer man som leder hyggechat og arbejdsro?

 

Jeg holder foredrag, coacher, rådgiver og underviser. Min vision er, at organisationer skaber langsigtet værdi, at alle ledere har et klart sind – og du vågner op med energi hver morgen.

Hvis du gerne vil opdateres, når jeg poster nye artikler og videoer, så skriv dig op på min mailingliste her. Din mail deles ikke med nogen, og det har fordele at være på listen.

Comments are closed.