Dette indlæg skriver jeg, for alle de familier, som er ramt og  for alle de ufødte børn, hvis hjerne og nervesystem bliver påvirket af deres stress.  For vores samfund er håbløst, når det gælder hensyn til gravide i arbejde. Det gælder specielt i high performance miljøer, som i toppen af dansk erhvervsliv og i de store konsulenthuse.

Kontakt Josefine for en uforpligtende samtale om stresscoaching på +45 26361199 eller Hello@josefinecampbell.com eller læs mere om stresscoaching her

Stress og gravid?

Stress er næsten en arbejdsbetingelse i  high performance miljøer. Det er noget der vil komme, og som vi skal kunne håndtere. Vi kan ikke undgå stress helt. Men hvad så når man er gravid? Skal man som kvinde lade være med at være i high performence jobs, når man skal være gravid?

Det burde være forbudt at presse gravide kvinder. Når en kvinde er gravid, vil udviklingen af fosterets nervesystem og hjerne blive påvirket af moderns stressniveau. Som coach møder jeg mange dygtige mennesker, der presser dem selv og deres krop, til de bliver meget stressede – på en usund måde.

Unge kvinder stiller spørgsmål

I Sydeuropa hvor forholdene er meget værre, er højtuddannede kvinder holdt op med at få børn – i hvertfald mens de er unge. Mange danske unge kvinder spørger både mig og andre kvinder, hvad gør du? Hvordan håndterer du at være mor og have din egen virksomhed? Hvad skal jeg gøre?

De unge studerende er på samme tid pressede af den håbløse fremdriftsreform og intimiderende kampagner, der skal få dem til at få børn tideligt. Det er ikke noget under at mange af dem får stress.  Det er helt normalt som ung kvinde at tænke over, hvordan man vil forene sit arbejdsliv og sit ønske om at blive mor.

Giv dem nogle svar

Jeg synes ikke, at det er godt nok, når iværksætter, Camilla Ley Valentin og Facebooks Sheryl Sandberg, som også er forfatter til Lean In blot svarer, at man ikke skal bekymre sig om det. Der er faktisk massere grund til bekymring og til at tænke sig godt om. For dem af jer der kender mig personligt, ved I, at jeg ikke bekymrer mig meget. Jeg synes ikke, man skal bruge sin kostbare mentale energi på at være bekymret over mange af de ting, som andre mennesker bekymrer sig om. Men her er et spørgsmål, som faktisk bekymre mig;

Hvordan kan vi gøre det bedre?

For det er ikke godt nok som det er nu.

Jeg synes ikke, der er mange der giver de unge kvinder nogle svar, og det burde vi alle gøre. Os der har fundet en model, der virker for os, skal dele den. Det er helt normalt.

Er lighed altid godt?

I Danmark har vi et ideal om, at vi skal være lige. Det gælder også for mænd og kvinder, enlige og forsørgere, gravide og ikke gravide.  Det er godt på mange måder.

Der opstår dog et problemet, når gravide kvinder bliver taget gidsel i forestillingen om, at man skal kunne det samme, som en der ikke er gravid. Det kan godt være, at der er nogle kvindedr der kan, men en mange har det faktisk rigtig skidt. Det er helt normalt at være meget træt, have kvalme, humørsvinger og andre ubehagelige symptomer.

Det er ikke lighed.

I Danmark har vi mere ligestilling end i Irland, hvor jeg var på besøg hos Google som højgravid. Det er på mange måder godt. Men i Dublin, blev jeg som gravid båret på hænder og fødder, tjekket ind foran køen og på mange andre måder taget bedre af end i Danmark, hvor end ikke der var nogen, der af sig selv tilbød at tage min kuffert af bagagebåndet. Det var faktisk meget mere rart at være gravid i Irland end i Danmark. Ikke kun fordi det er rart, men fordi de fleste  gravide faktisk har brug for den ekstra omsorg og hensyn, når de skal producere kraft for to mennesker. Det havde jeg i hvert fald.

Kvinder, karriere gravididtet
På besøg hos Google i Dublin gravid i 6. måned.

Kraftpræstation

At skabe et barn inde i sin krop er nok den største kraftpræstation. Det er noget vi burde sætte meget højere i Danmark, istedet for at have så travlt med at være ens. Det kræver meget energi og styrke. Så meget at det kan være, at der ikke er nok energi til det mest basale . Der er en fejlfortolkede opfattelse, at barnet får først og alt det det skal bruge, ligegyldigt hvordan moderen har det. Det er langt fra alle gravide, der får det de skal bruge , eller er i en situation, hvor de tidligt i graviditeten kan fortælle omgivelserne om de ubehag, der er i graviditeten.

Vi er ikke ens – slet ikke når man er gravid. Men vi skal have lige muligheder og vilkår.

Min løsning havde også en pris

Jeg er i den priviligerede situation at jeg arbejder for mig selv, og jeg mangler ikke noget. Gennem min graviditet arbejdede jeg mindre, og jeg meldte tidligt ud til omgivelserne, hvordan jeg havde det. Selvom jeg er robust, har opnået mange resultater i mit liv, og har selvdisciplin, så hverken kan eller vil jeg arbejde med 180 kilometer i timen og  stress under min graviditet. Jeg kunne heller ikke arbejde fuldtid. Det kan godt være, at der er nogen der kan, men jeg kunne ikke, og jeg er ikke en unik undtagelse. Hvis jeg skulle have gjort det, skulle jeg have presset mig selv og min krop mere end hvad sundt er for fosteret. Det har bestemt haft en pris for min forretning. En pris jeg har valgt at betale, og som jeg og min mand har betalt. Jeg er meget taknemmelig for at være i denne situation og føler mig så heldig, at jeg næsten føler mig forpligtiget til at dele dette på vegne af alle de kvinder, som ikke kan.

Familierne betaler prisen – specielt børnene.

Når jeg skriver dette, har jeg alle de kvinder i tankerne og i mit hjerte, som ikke har den samme luksus. Alle de kvinder som er bange for hvad de karrieremæssige konsekvenser er, når de fortæller de er gravide, eller hvis de ikke kan arbejde med fuldt tryk på . Til alle  de kvinder som er bange for at blive fyret eller miste deres ansvarsområder, når de kommer tilbage efter barsel. For det er virkeligheden for alt for mange danske kvinder.

Selvfølgeligt går det hårdest ud over disse kvinder, deres børn og famile, men på en eller anden måde, så betaler vi alle prisen.

I min praksis som coach, oplever jeg at mange mennesker formår at at holde et tilfredsstillende produktivitetsniveau på deres arbejde, selv når de er stressede. Det er familierne det går ud over i første omgang. At det så senere hen begynder at gå ud over kvalitet og produktivitet af deres arbejde er en anden sag.

Stress har betydning for, hvordan fosterets hjerne tager form

Det skulle være forbudt at presse gravide kvinder. Når en kvinde er gravid, vil udviklingen af fosterets nervesystem og hjerne blive påvirket af moderns stressniveau.

Hvis moderen har meget af stresshormonerne, kortisol, norandrenalin og andrenalin i blodet, vil babyen udvikle sin hjerne til at håndtere fare og stress. Hjernens alarmsystem amygdala vil blive større. Barnet vil blive mere disponeret for at blive stresset og aggressivt. Disse ressourcer vil gå fra andre udviklingsprocesser, for eksempel udvikling af forhjerne, hvor man senere hen udvikler evnen til at tænke logisk og abstrakt.  

Det skulle være forbudt at presse gravide kvinder. Når en kvinde er gravid, vil udviklingen af fosterets nervesystem og hjerne blive påvirket af moderns stressniveau.

Hvad skal vi gøre?

Der findes arbejdspladser,

  • hvor man tidligt i sin graviditet kan sige, hvordan man har det uden at føle sig truet
  • hvor man kan gå ned i tid
  • hvor man ikke skal være bange for at miste sit job, når man bliver gravid

Men det er langt fra alle steder der er sådan. For eksempel er miljøet så hårdt i mange af de store konsulenthuse at unge, ambitiøse kvinder skjuler deres graviditet. Selvsamme konsulenthuse har svært ved at få kvinder op i de øvre ledelseslag. Mit bud er at klimaet ikke er attraktivt for mange mødre.

Fortæl mig endeligt, hvis du synes jeg er helt galt på den og tager fejl. Vi skal have de gode historier ud, som arbejdsgiverne og de aspirerende mødre kan spejle sig i. For jeg er sikker på, at der er mange der gerne så nogle bedre løsninger end dem vi har i dag.

Del gerne denne artikel, for det er vigtigt, at de som sidder med problemet lige nu ikke føler sig alene. Det er desværre helt normalt.

Jeg holder foredrag, coacher, rådgiver og underviser. Min mission er at gøre mennesker og virksomheder mere agile. Blandt andet så de er bedre i stand til at håndtere innovation, ny teknologi, stress og forandring.

Hvis du gerne vil opdateres, når jeg poster nye artikler og videoer, så skriv dig op på min mailingliste her. Din mail deles ikke med nogen, og det har fordele at være på listen.

2 Comments

  1. Kære Josefine,
    Der skal gøres præcis hvad du gør med dette indlæg, nemlig at dele hvor udfordrende (det er et mere modigt ord end ¨umuligt¨) det er at balancere en high performance karriere med at være speltmor.
    Der er alt for mange der er under pres.
    Vi har lykkedes med at hæve barrerne på alle områder i livet, designerhjem, kokkekunst, fritidsliv og karrieren. Og vi er ikke ret gode til at være middelmådige på nogen af områderne.
    Jeg tænker vi skal minde hinanden om at det er ok at pakke en kartoffel ind i brunt pakkepapir til julekalenderen, fordi man havde en præsentation dagen før, og ikke havde kalenderen klar i november. Og hjælpe hinanden!
    I asien hvor jeg var midlertidigt udstationeret, fik nybagte high performance-mødre gerne en måned på et luksushotel med al service og mad. I landsbyerne kom naboer med færdigretter de første 14 dage. Jeg er ikke coach, og kan ikke hjælpe med mental-opbakning, men er igang med at lave et ¨survival¨-suit til piger der bare har for travlt. For også på image-siden er det svært at følge med for en nybagt mor. Og det ender gerne i en total fashion-resignation= joggingtøj. Det er såmænd også lækkert, men er ikke kompatibelt med highperfomance karriere. Så jeg er med på en revolte, for børnene er i sidste ende meningen med det hele;)

    • Josefine Campbell

      Kære Marianne, Hvor lyder det som en fed dragt. Sender du ikke nogle billeder, når du har designet den færdig? Den lyder meget anvendelig 😉 Jeg tror jeg får brug for en. Og hill! Vi kan ikke være perfekte, men det lyder som om vi kunne lære lidt af de asiater, som du nævner.